menumenumenumenumenumenumenumenumenu menu

NYHEDER

Professionalisering af lærerrollen gennem fælles forberedelse

Erhvervsuddannelsers succes starter i folkeskolen – se bare i Schweiz

Transfer i forbindelse med kompetenceudvikling i praksis

.... nyhedsarkiv

NYHEDSBREV

Seneste nyhedsbrev (pdf)

Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbreve - oversigt
19-04-2006

Buschauffør med hjerte

Kan du ikke blive andet, kan du altid blive buschauffør. Sådan lyder en udbredt forestilling – der bliver stadig mere misvisende. At være buschauffør er i dag en kompleks opgave der stiller høje og forskelligartede kompetencekrav. Ikke alene skal chaufførerne betjene stadigt mere ”intelligente” busser. Service i bred forstand er også rykket højt op på dagsordenen hos busselskaberne - og forskellige servicemål om kundetilfredshed mv. indgår typisk i udbudskontrakterne. Det øger efterspørgslen på ”bløde”, personlige kompetencer hos chaufførerne - kommunikation, psykologi, konflikthåndtering. Og det skaber behov for at nytænke uddannelsesindsatsen som den ser ud i dag.

Det er nogle af konklusionerne i en undersøgelse som Kubix har gennemført for Transporterhvervenes Uddannelsesråd. Behovene handler ikke om helt nye uddannelser, men snarere om at styrke uddannelsesindsatsen gennem systematisk uddannelsesplanlægning og mere praksisnær undervisning, hvor chaufførerne prøver vanskelige situationer af, så de er bedre rustet til at klare dem i dagligdagen.

Også etablering af forskellige former for mentorordninger kan være med til at forebygge det ”praksischok” som mange nye chauffører møder. Uddannelser der i højere grad fokuser på jobbets serviceelementer, kan samtidig styrke branchens bestræbelser på at sikre den fremtidige rekruttering.

Per Bruhn og Sofie Saxtoft: Chauffør med hjerte. Fremtidige uddannelsesbehov for rutebuschauffører. Notatet kan downloades fra TUR’s hjemmeside.